Forældreansvar

 

Og endnu et år er gået... Overskriften er identisk med årsberetningen fra 2006 og 2007.  Jeg omtalte i sidste årsberetning at vi var glade fordi der var sket et paradigmeskifte rent politisk. Foreningen ”Et barn To forældre” havde sat sit præg på den nye lov gennem betænkning 1475 ”Barnets Perspektiv”.

 

Men er verden - nu hvor vi kan se en smule baglæns - blevet anderledes i retfærdighedens navn?  Måske en anelse – men kors hvor er vejen lang fortsat! Det hed ellers så smukt at i Ny lov om Forældreansvar skal der fremover tages udgangspunkt i barnets bedste og ikke som før – forældrenes bedste.

 

Lever familien Danmark op til sit forældreansvar – og hjælper myndighederne med til at løse problemerne i de konfliktfyldte samværs- og forældremyndighedssager?? – til barnets bedste!! – og med udgangspunkt FN’s Børnekonvention og generalklausulen i loven omkring - Barnets ret til både mor og far!!

 

Hvis vi i skrivende stund slår en streg i sandet er der desværre heller ikke i denne årsberetning sket noget nævneværdigt som er værd at råbe hurra for.

 

Det danske folketing havde utvivlsomt nogle rigtig gode hensigter med den nye lov, men hvad hjælper det at vedtage en lov man ikke følger op på? I samme moment som loven blev vedtaget af et enigt folketing, blev al administration pålagt Familiestyrelsen, som kort efter udarbejdede en række arbejdsmanualer til Statsforvaltningerne – uden den store skelen til lovens ord – og uden nævneværdig skelen til folketingets ide med den nye lov. Desværre måtte vi ligeledes igen – og indtil videre - konstatere at politikkerne blindt læner sig op ad de såkaldte ”eksperter i familiestyrelsen” uden selv at følge op på det lovmæssigegrundlag  - som man selv har vedtaget – og ikke mindst administrationen heraf.

 

Med andre ord: 3 skridt frem og 2 tilbage!!

 

I sidste årsberetning nævnte jeg en række punkter som gjorde en forskel fra tidligere i forhold til den nye lovgivning. Jeg vil ikke gentage mig selv – for der er positive drejninger at spore. Omvendt har ”vi” også fået en modstand fra andre organisationer og politiske interesseorganer vi ikke har set tidligere.

 

 

 

 

 

Vi ser desværre at forældreansvarloven er blevet et anvendt våben i en kønskamp. Initiativer fra Dansk Kvindesamfund, kvindekrisecentrene og lign. misbruger de politisk gode hensigter i loven til at dæmonisere mænd i al almindelighed som voldelige – under parolen: Mere vold = Flere penge!! De har desværre stor succes med at få deres budskaber udbredt ved hjælp af Mary fonden, Fynes Stifttidene, Berlingske m.fl.

 

Vi har derfor en udfordring i mangfoldiggørelse af den internationale partnervoldsforskning som er i diamentral modsætning til den danske partnervoldsforskning - som ikke er kønsneutral.

 

Omkring høring af børn er det for mig at se et helt fundamentalt problem fortsat at man ikke officielt vil anerkende begrebet forældrefremmedgørelse. Vi kunne komme rigtig mange problemer til livs hvis man under samtaler med børn og forældre søgte ind til ”benet” i forhold til de reelle problemstillinger.

 

Hvad er årsagen til konflikten?? Hvordan er barnet påvirket og af hvem?? Hvorfor er der officielt ingen psykologer (læs: meget få) som vil anerkende at børn bruges som aktive våben i samværssager.

 

Skal børn i alle aldre høres – og er deres svar altid så valide at man kan tillade sig at ansvarliggøre barnet ??

 

Nej, små børn skal ikke høres, og myndighederne har ikke forstået at børn er loyale og fortæller hvad den nærmeste forælder (bopælsforælderen- som i barnets verden er eksistensgrundlaget) ønsker at høre.

 

Alligevel gør man det i statsforvaltningerne og børnene drages til ansvar for beslutninger de ikke selv kan overskue konsekvenserne af. 

 

Igen må det være et fokusområde vi skal tage hånd om.

 

Skal det fortsat være fuldkommen omkostningsfrit falsk at politianmelde den anden forælder for vold og incest. Blot man husker at dække sig af ved at bruge barnet som løftestang overfor politiet. Vi har desværre fortsat danmarkshistoriens første sag omkring falsk anmeldelse ved brug af barnet som løftestang til gode – uagtet at problemet er reguleret i straffeloven.

 

Med disse forhold in mente har vi igen dette år fortsat meget at arbejde for.

 

Nuvel – vi, som forening, bliver fortsat mere og mere kendte. Selv får jeg mange henvendelser fra såvel presse som enkeltindivider som står i probelmer.

 

Vi har qua den nye lov og vort samarbejde med specielt folkene omkring Dadman fået langt mere pressefokus på problemstillingerne end vi tidligere har haft. Dette er ikke blot dejligt i sig selv – men også den mest væsentlige forudsætning for at vi fortsat kan bidrage til at skærpe politikkernes fokus på området. Vi har i det forgangne år har flere politikermøder, og det er fornemmelsen at man er bekendt med problematikken. MEN området er så politisk betændt at man er varsom med at bevæge sig ind til kernen – dvs. er revidere FAL til det bedre. 

 

Jeg skrev sidste år at vi måske som forening sætte andre metoder i værk – for at skærpe den almene epinions interesse for de børn som ”systematisk smadres” mentalt af landets myndigheder. Lad det stå helt klart – hvis ikke Greenpeace havde eksisteret – ville der IKKE findes en hval i verdenshavene i dag. Hvis ikke Fathers4justice havde eksisteret - ville der ikke være en kontinentalt samarbejde omkring børns ret til 2 forældre. Der planlægges i øjeblikket en aktion med fokus på den off. Administration fra statsforvaltningerne og Familiestyrelsen på Fars dag – som jeg ikke p.t. er bekendt med detaljerne omkring.         

  

Skal der helt andre metoder i brug end læserbreve, klager, gode argumenter, kronikker og andre flinkemandsbreve?? – før nationen virkelig lægger det pres på systemet som er forudsætningen for en revurdering af embedsmandsadministrationen.

 

Lad os endelig fortsat kæmpe videre for en Børneombudsmand med specialkompetencer på området – det er der i aller højeste grad behov for!!

 

Lad dette stå åbent for yderligere debat.

 

Ordet er frit.

 

 

 

 

Hørsholm d. 12. april 2009

 

Henrik Kollerup