Så gik 2003 og 2004 ligger forude.
Året har givet anledning til overvejelser om Et barn To forældres målsætning og arbejdsmåde. Hvad er det rigtige at gøre. Hvor vil man hen med alle armbevægelserne.
Enkeltsager kan være triste nok, men sigtet er at få lovgrundlaget og konfliktløsningsmekanismerne bragt i så god stand at sagerne kun sjældent opstår. Kun derigennem kan der sikres børnene en rig kontakt til begge forældre.
Landsforeningen Et barn To forældre har et handlingsprogram på 15 punkter. Der synes at være skred hen imod opfyldelse af flere af punkterne. I det følgende vil nogle af de vigtigste spørgsmål blive omtalt.
Den primære forbindelse til omverdenen er foreningens hjemmeside: www.etbarntoforaeldre.dk. Her kommer der løbende nyt materiale. Denne årsberetning vil således også være på hjemmesiden. Hjemmesiden besøges årlig af omkring 8000 personer.
Punkt 10 i handlingsprogrammet lyder: Barnets ret til to forældre skal gå forud for udlændingelovgivningen. Respekten for denne ret skal i almindelighed være opholdsgrundlag.
Dette punkt er i vid udstrækning opfyldt. Således vil en fader, der har børn i Danmark, som han effektivt har kontakt med, ikke blive udvist af Danmark. Derved ville barnet miste dets fader. Men der er et stykke vej tilbage.
Landsforeningen Et barn To forældre har støttet en far fra Nigeria med 3 børn. Han og børnene har boet i Danmark i længere tid, faderen har fast arbejde i 6 år hos samme arbejdsgiver, børnene har i flere år gået i dansk skole og både far og børn taler selvsagt flydende dansk.
Faderen gifter sig nu i 2000 med børnenes moder. Hun var forblevet i Nigeria, da faderen var flygtede fra det daværende militærstyre.
Moderen fik nu afslag på at tilslutte sig resten af familien i Danmark. Begrundelsen var, at hun havde for lidt tilknytning til Danmark. Det interesserede åbenbart ikke myndighederne, at man derved hindrede børn og moder i at have kontakt med hinanden.
Et barn To forældre støtter sagen. Den verserer nu ved Højesteret. Der forventes dom i oktober 2004. Ægteparret har fri proces, så økonomisk støtte fra Et barn To forældre er ikke aktuelt.
Punkt 8 i handlingsprogrammet lyder: Hvis den ene forælder ikke er egnet til at have barnet hos sig efter børnetilsynsmyndighedernes beslutning, skal barnet i nødvendigt omfang have ophold hos den anden forælder eller evt. bedsteforældre. Barnet må ingensinde anbringespå institution ellerhos plejeforældre, når der er en forælder eller bedsteforælder, der ønsker at have børnene boende og mod hvis forhold der ikke kan rettes indvendinger.
Dette emne har der været megen røre om i det forløbne år. Der synes at være en stærk politisk vilje til at få punktet gennemført, så det vil højst sandsynligt ske i foråret 2004.
Punkt 9 i handlingsprogrammet lyder således: Hvor de børnetilsynsførende myndigheder mener det påkrævet at indhente en udtalelse fra psykolog eller psykiater, skal denne være uafhængig af den pågældende myndighed. Pågældende skal således udpeges af en neutral instans og vederlaget skal udbetales af samme. Forældrene skal høres om undersøgelsens formål og praktiske gennemførelse.
Forholdene i Farsø kommune har utvivlsomt givet et skub i retning af en forståelse af vigtigheden. Familieafdelingen i denne kommune praktiserede at bestille de konklusioner, som de havde brug for hos psykologerne i PPR afdelingen eller endnu nemmere hos eksterne psykologer. Familieafdelingen kunne så tvangsfjerne de børn de ville og gjorde det i stor stil. Hele affæren blev omtalt i aviser og fjernsyn. Der er nu ryddet op i Farsø kommune.
Punkt 4 i handlingsprogrammet lyder således: Der etableres et enstrenget myndighedssystem. De sager der nu er hos statsamterne og kommunerne overføres til en retslig myndighed til fælles behandling.
Et barn To forældre har udarbejdet en omfattende udredning om emnet. Den er på hjemmesiden. Det anbefales kraftigt at der etableres et enstrenget system. To vigtige grunde fremhæves:
1. Forældremyndighed og samvær er er ligeværdige redskaber til regulering af barnets forbindelse med forældrene. Derfor skal uenighed herom behandles af samme myndighed. Ellers vil beslutninger herom ikke kunne træffes samtidigt og indbyrdes sammenhængende.
Eksempel: Moderen saboterer i årevis faderens samvær. Børnene er efterhånden alvorligt påvirket deraf. En domstol kan og vil i denne situation flytte forældremyndigheden over til faderen, men kan ikke træffe bestemmelse om moderens fremtidige samvær, endskønt alt materiale er domstolen i hænde. Moderen vil så skulle rejse sag i statsamtet for at få dette spørgsmål afgjort. Det er tidrøvende, bekosteligt og den negative effekt på barnet af tvisten forøges, fordi tiden forøges.
2. Domstolenes arbejde med at fuldbyrde samvær svækkes i betydelig grad, da den samværspligtige forælder kan afbryde tvangsfuldbyrdelsen ved at indgive anmodning om ændring, fortolkning eller supplering af samværsresolutionen til statsamtet. Så sættes fogedsagen normalt i stå de næste 4-6 måneder.
Eksempel: I samværsresolutionen fastsættes samvær "hveranden weekend", men der skrives ikke noget om hvornår det er hveranden weekend. Ufuldkommenheder af denne art forekommer hyppigt. Der er selvsagt intet til hinder for at dommeren fastlagde det. Derved ville fuldbyrdelsen umiddelbart kunne sættes i værk og megen ressourceforbrug kunne undgås.
Et ganske særligt problem opstår fordi statsamterne er administrative myndigheder, hvorfor deres afgørelser normalt ikke anerkendes i andre lande. Det kan medføre, at faderen ikke kan gennemføre samvær. Spørgsmålet har fået stor betydning, da ægteskab over grænserne er blevet almindeligt.
Eksempel: En dansk mand og en udenlandsk kvinde gifter sig og bosætter sig i Danmark. De får 2 børn. Nogle år senere ophører samlivet og moderen flytter til hendes hjemland med børnene.
Manden rejser sag om ægteskabets ophør ved de danske domstole. Der træffes bestemmelse om skilsmisse, forældremyndigheden over børnene, hustrubidrag og lejlighed. Der træffes ikke bestemmelse om samvær, da domstolen ikke er kompetent dertil. Den ligger hos statsamtet.
Nuvel, manden rejser nu sag ved statsamtet derom, men bliver afvist, da statsamtet er ikke kompetent, som følge af at hustru og børn bor i udlandet.
Manden kan rejse sag i udlandet. Det er meget vanskeligt og kostbart og enden bliver at børnene mister forbindelsen til deres far.
Et endnu værre eksempel: En spansk kvinde og en dansk mand gifter sig, bosætter sig i Danmark og får 3 børn. Nogle år senere ophører ægteskabet ved skilsmisse ved en dansk domstol. Moderen får forældremyndigheden over børnene. Der bliver ikke truffet bestemmelse om samvær, da domstolen ikke er kompetent dertil.
Hustruen bliver en tid efter skilsmissen boende i Danmark og manden har samvær med børnene efter mindelig aftale.
Nu flytter moderen til Spanien igen. Børnene er med og snart efter opstår der problemer med samværet. Moderen nægter at udlevere dem til samvær.
Som i første eksempel henvender faderen sig til statsamtet, men bliver afvist, da børnene bor i Spanien. Så rejses der sag ved en spansk domstol. I Spanien - og i de fleste andre lande - er det et domstolsanliggende. Den spanske domstol afviste sagen. Den erklærede, at den kun kunne ændre en allerede foreliggende afgørelse om samvær. Da der ikke forelå en oprindelig afgørelse om samvær, var den ikke kompetent og sagen måtte afvises. Faderen så ikke børnene mere.
Et særligt problem ved statsamterne er at samværsspørgsmål er retslige beslutninger, men statsamterne er administrative myndigheder. Det betyder, at beslutningstageren ikke har den lovmæssigt beskyttede uafhængighed, som dommere har. Dommere har en grundig og kontrolleret uddannelse og yngre dommere superviseres af ældre dommere.
Det kan være hvem som helst der håndterer sagerne i et statsamt. Der er endog i Statsamtet Roskilde blevet afsløret et tilfælde, hvor en midaldrende kontorassistent selvstændigt håndterede selv tunge sager om samvær. Hendes stilling som kontorassistent fremgik ikke af hendes underskrift.
Om Europarådets konvention om samvær
Europarådet vedtog i oktober 2002 en konvention om samvær og lagde den ud til underskrift af konventionsstaterne, herunder Danmark. Konventionen og forklarende noter ligger på hjemmesiden.
Konventionen indeholder en række regler, der skal lette samvær over grænserne. Og det er fint. Men som en nydannelse indeholder konventionen også indholdsmæssige regler om samvær. Konventionen bruger udtrykket "contact concerning children". Det kan oversættes til: "kontakt for og med børn". Herved erstattes det tidligere anvendte udtryk "access to children", på dansk samvær.
Konventionens Artikel 4, pkt. 1 siger, at et barn og dets forældre skal have ret til at få og vedligeholde regelmæssig kontakt med hinanden.
Pkt. 2 siger, at sådan kontakt kun må begrænses eller bringes til ophør, når det er nødvendigt for barnets bedste. Det er værdifuldt at få barnets og forældrenes adgang til kontakt nedfældet i europæisk sammenhæng. Det er almindelig anerkendt, at denne kontakt er af største betydning for barnet, for dets opfattelse af eget selvværd og dets sociale forståelse.
Der er grund til en passant at nævne at visse kredse i Danmark arbejder for at afskaffe barnets kontakt med den anden forældre. Det skal således kun skulle ske, når bopælsforælderen giver tilladelse dertil. Der er grund til at tage kraftigt afstand fra disse synspunkter.
Om Justitsministeriets arbejdsgruppe.
Kort før jul afgav en arbejdsgruppe under Justitsministeriet en rapport om hvad der betegnes som "regelforenkling" på det familieretlige område. Rapporten har nu ikke noget at gøre med regelforenkling, men rummer omkring 14 forslag til ændringer - nogle vidtgående - inden for det familieretlige område. Af disse er 5 af særlig interesse for Et barn To forældre. Der forventes lovforslag først i 2004 svarende til gruppens anbefalinger. Arbejdsgruppen bestod af embedsmænd i Justitsministeriet, Civilretsdirektoratet og repræsentanter for statsamtsjuri sterne. De 5 anbefalinger og arbejdsgruppens overvejelser er på hjemmesiden.
Her skal omtales et af forslagene, som er særlig problematisk, nemlig forslaget om at ændringer i tidligere bestemmelser om samvær - både fastsatte og aftalte - ikke kan ske, medmindre der foreligger en væsentlig ny situation. Tidligere var kriteriet blot forandrede forhold.
Meningen med den tidligere bestemmelse var summarisk at behandle gentagne henvendelser om det samme spørgsmål. Bestemmelsen blev uhyre sjældent anvendt i praksis. Selv den mindste ændring gav statsamterne anledning til månedlange sagsbehandlinger - til stor gene for den anden forælder - oftest manden.
Arbejdsgruppens forslag er at statsamtet skal vurdere om forholdet har så væsentlig en betydning, at det kan begrunde en ændring af samværet. Er det ikke tilfældet, må forældrene henvises til selv at løse uenigheden.
Arbejdsgruppens forslag vidner om en ringe indsigt i det praktiske liv. Erfaringen viser at der altid skal være en mulighed for løsning af konflikter. Det gælder også konflikter om små ting og det er de fleste.
I modsat fald kan der ske uheldige ting, såsom skænderier, slagsmål, vold, falske politianmeldelser m.v. Det kan ikke undgå at skade barnet.
Et barn To forældre kan anvise en løsning. Spørgsmålet om fastsættelse af samvær samt ændringer og tilføjelser, henlægges til domstolene. Så vil forældrene kunne få en hurtig afgørelse af tvisten - uanset tvistens størrelse. Moderen eller faderen vil kunne få kendelse om at dette kan lade sig gøre eller ikke lade sig gøre. Og at parterne vil have at indrette sig herpå. Ellers vil tvangsmidler kunne iværksættes.
Med i billedet hører, at sagen jo alligevel ender i fogedretten, nemlig hvis moderen nægter at udlevere til samvær.
I oktober 2003 kom Socialdemokratiet med et udspil under overskriften Ligestillingspolitik. Et af afsnittene hedder skilsmisse og samværsret. Der er en rigtig tanke i oplægget: Den fælles forældremyndighed og det fælles ansvar, der var før forældrene flyttede fra hinanden, skal uændret vedvare. Man bør altså ikke tildele den ene forældremyndigheden og dermed fritage den anden forælder for ansvar. Hermed harmonerer Socialdemokratiets holdning med punkt 1 i vores handlingsplan. Tilsvarende synspunkter findes i den Canadiske undersøgelse.
Men de grundlæggende problemer der følger af at far og mor ikke mere bor sammen, bliver ikke løst derved. Det er først og fremmest hvordan barnets boforhold skal være og barnets kontakt med den forælder, som det ikke skal have fast station hos.
Socialdemokratiet mener at uenige forældre blot kan henvises til konfliktmægling. Det er helt forfejlet at tro at det er en vej frem. Når man overhovedet er i situationen, er det fordi forældrene ikke kan blive enige.
Eksempel: Barnet bor tilfældigvis hos faderen. Det synes faderen er det eneste forsvarlige. Moderen mener, at barnet skal bo hos hende, da det er bedst stemmende med barnets tarv.
Konflikten skal løses - og det hurtigt. Det er en domstolsopgave nu og skal være det fremover. Domstolen vil løse sin opgave inden for ca. 6 uger.
Man kan på sin vis sige, at følgen af at lade den fælles forældremyndighed bestå, er at man er nødt til at udvande den. Barnet kan jo ikke bo to steder på en gang. Det bliver så domstolens opgave at fordele indholdet.
På landsrådet i oktober blev det vedtaget i 2004 at arbejde for følgende 2 ting som med få lovændringer kan gennemføres. Dette i erkendelse af at store reformer på dette område tager tid.
Første forslag er at give Fogedretten mulighed for at anordne en kommunal medarbejder til at assistere ved udlevering af børn til samvær. Ganske mange sager handler om problemer i udleveringssituationen - såkaldte doorstep problems. Børnene er der ikke, moderen råber ud gennem brevsprækken, at de sover eller er syge eller at det ikke passer hende at udlevere dem til samvær og at det er hende der er ansvarlig for børnene. Med videre.
Der er ikke nu hjemmel i loven hertil. Fogden i Nykøbing Sjælland havde i december 2002 netop truffet en sådan bestemmelse, men Østre Landsret ophævede den. Dommen er på vores hjemmeside. Indførelse af reglen vil kræve en mindre ændring af Retsplejeloven.
Andet forslag går ud på at give hver af forældrene frit valg med hensyn til om de vil have samvær fastsat eller ændret ved statsamtet eller ved domstolene. Sagen kan simpelthen rejses begge steder. Herved undgås de foran beskrevne problemer med at kun statsamtet er kompetent. Domstolene er i forvejen velkendte med sagerne fra ægteskabssagerne og fogedsagerne. Forslaget vil kræve en ændring af retsplejeloven.
Konfliktmægling eller mediation - det er det samme - følges af foreningen med interesse og måske også lidt skepsis. Der har siden 1930 været regler om forligsmægling og masser af sager finder deres løsning ved parternes aftale.
Hvorfor skulle man pludselig nu ved at kalde tingene noget andet udrette mirakler. Der er desværre ingen nemme måder at løse forholdene om børns kontakt til begge forældre efter samlivsophør. Problemerne ses omtrent ensartet i hele den vestlige verden. En bredspektret målbevidst indsats synes at være det, der er behov for. Det har lange udsigter i Danmark. Det politiske liv er næsten ikke begyndt at se på problemerne. Der kan iagttages stor ståhej om enkeltspørgsmål. Det er alt.
Hvor godt klarer statsamterne egentlig opgaven.
Roskilde Universitetscenter har gennem adjunkt Hanne Warming gennemført en undersøgelse af 22 afsluttede sager ved Frederiksborg Statsamt i det øjemed at tage stilling til forløbet. Var der kommet en løsning. Hvordan havde barnet oplevet sagen. Undersøgelsen er publiceret i bogen "Det er lidt svært - men jeg må jo sige min mening", Frydenlund Grafisk 2002. Endelig en objektiv undersøgelse.
Resultatet er rystende. Af 22 sager er barnets situation i 4 af dem uforandret og i 6 af dem dårligere. Det vil sige, at der intet positivt for barnet er opnået i 45% af sagerne. Tværtimod er der i hele 27% sket en forværring af barnets situation.
Et andet problem der blev afdækket var at forældrene og børnene ofte havde behov for en videregående hjælp til at løse familiens problemer. Samværstvisten var kun et symptom. En sådan hjælp gives ikke af statsamtet. Deres formål er at samle informationer til den beslutning de skal træffe.
De træffer så deres beslutning, men det er halvt arbejde der gøres, for de grundlæggende problemer er der uændret.
Undersøgelsen bestyrker den opfattelse at statsamtet er en underlig blindtarm. Det kunne være hvad det var, men når børnenes situation ligefrem forværres så er situationen betænkelig.
Alle vore medlemmer, læsere og forbindelser ønskes et godt nytår.