Hørsholmsagen - H.D. 4. november 2003 i sag 255/2003 (2. afd.)

Retten i Hørsholms dom 10. januar 2003.

Under denne sag, der er anlagt den 15. juli 2002, har sagsøger, M, nedlagt påstand om, at forældremyndigheden over P, født den 8. februar 1995, overføres fra sagsøgte, H, til sagsøger i medfør af § 13 i lov om forældremyndighed og samvær.

Sagsøgte, H, har påstået frifindelse.

Ved Hørsholm Rets dom af 15. maj 2000, der blev stadfæstet ved Østre Landsrets dom af 4. maj 2001, blev sagsøgte frifundet for sagsøgers påstand om overførsel af forældremyndigheden over P i medfør af § 12, stk. 2, i lov om forældremyndighed og samvær.

I forbindelse med den nu anlagte sag nedlagde sagsøgte påstand om afvisning.

Hørsholm Ret traf ved kendelse af 14. november 2002 afgørelse om, at afvisningspåstanden ikke blev taget til følge. Kendelsen blev stadfæstet ved Østre Landsrets kendelse af 26. november 2002.

Sagsøgte har ikke givet personligt møde under domsforhandlingen.

Sagsøger har blandt andet forklaret, at der efter Østre Landsrets dom i maj 2001 blev berammet udkørende fogedforretning til den 11. december 2001. Tidspunktet var aftalt i fogedretten med sagsøgte og dennes daværende advokat. Sagsøger talte kun ganske kort med P, og P blev ikke udleveret til samvær. Sagsøger anslår, at han og fogeden var på stedet ca. 20 minutter. Der blev fastsat en ny dato til fogedretsmøde efter nytår. Sagsøger fik af fogedretten oplyst, at sagsøgte ikke ville medvirke til udlevering af P, og fogeden foreslog, at der blev afholdt møde, hvori psykologerne og parterne deltog. Der blev aftalt et møde i slutningen af januar eller begyndelsen af februar. Sagsøgte kom ikke til mødet og havde til psykologerne sagt, at hun ikke ville komme. 14 dage senere sagde den ene af psykologerne til sagsøger, at sagsøgte var villig til at komme til et møde, hvis både hendes ægtefælle og sagsøgers ægtefælle deltog. Mødet blev aftalt til den 12. marts 2002, men det blev ikke til noget, idet sagsøgte dagen før aflyste mødet og i øvrigt oplyste, at hun og hendes ægtefælle først kunne deltage i et nyt møde 4 måneder senere. Sagsøger har forgæves prøvet telefonisk at komme i kontakt med P, men enten tages telefonen ikke, eller også bliver der bare lagt på. Sagsøger har gennem kommunen fået oplyst, at P nu går i Rudolf Steiner Skolen i ---. Sagsøger bor fortsat det samme sted. Hans kone går hjemme, i hvert fald indtil deres søn til foråret bliver 3 år og skal i børnehave.

Retten skal udtale:

Det lægges til grund, at sagsøgte siden landsrettens dom af 4. maj 2001 har modsat sig, at P har haft samvær med sagsøger i overensstemmelse med Statsamtets resolution. Det lægges endvidere til grund, at sagsøgte er udeblevet fra de møder, som var blevet berammet med deltagelse af de børnesagkyndige. Det lægges fortsat efter indholdet af de børnesagkyndiges erklæring til grund, at der ikke af hensyn til P's tarv er rimelig anledning til, at sagsøgte modsætter sig, at sagsøger har samvær med P.

Uanset konklusionen i de børnesagkyndiges erklæring finder retten nu grundlag for, da sagsøgte uden rimelig grund hindrer gennemførelsen af sagsøgers samvær med P, at overføre forældremyndigheden over P til sagsøger i medfør af § 13, stk. 1, i lov om forældremyndighed og samvær.

Østre Landsrets dom 11. april 2003 (10. afd.)

Hørsholm Rets dom af 10. januar 2003 er anket af H med påstand om frifindelse for dommens bestemmelse om, at forældremyndigheden over P, født den 8. februar 1995, overføres til M, jf. § 13, stk. 1, i lov om forældremyndighed og samvær. Indstævnte, M, har påstået stadfæstelse.

Der er for landsretten afgivet forklaring af H og supplerende forklaring af M.

H har forklaret blandt andet, at hun er flyttet til - - -, hvor hun bor sammen med ægtefællen S og børnene P, A og B. Hun venter barn til august måned. I forbindelse med flytningen til - - - skiftede P skole til Rudolf Steiner Skolen - - -, hvortil der er ca. 8 minutters køretid i bil fra bopælen. P gik tidligere i - - -, der også er en Rudolf Steiner-skole. Problemet med samvær er formentlig opstået, dengang P skulle have samvær med M hver anden weekend. P var dengang 1½ år gammel og oplevede det at være væk hjemmefra om natten som ubehageligt. Samværsretten blev derfor begrænset, men det var fortsat forfærdeligt for P at komme hos M. Det var ikke muligt for hende at tvinge P til samvær med M. Det er fortsat hendes indstilling, at der skal være samvær mellem M og P, men at dette samvær skal opbygges gradvist under hensyntagen til P's behov, således som hun også tilkendegav det i forbindelse med de børnesagkyndiges undersøgelse. Fogedforretningen, som fandt sted den 9. oktober 2001, var det første, hun hørte fra M om samvær efter landsretsdommen. Hun stillede som betingelse for samvær, at parterne og deres ægtefæller skulle tale sammen om rammerne for samvær. Det var også hendes betingelse for samvær, da hun var i fogedretten den 27. november 2001. Da fogeden fik lov til at besøge P i hjemmet den 11. december 2001, var også P's mormor til stede i hjemmet. P brød sammen, da fogeden var gået, og hun søgte trøst hos mormor.

Hun havde i god tid forinden et planlagt møde i januar 2002 med psykologerne Bibi Wegler og Ruben Elgaard telefonisk meddelt afbud, da hun ikke ville deltage i et møde, hvor hun ikke kunne få S med. Hun tilbød at komme på et senere tidspunkt, hvor S kunne holde fri fra arbejde. De skulle ikke på ferie i foråret 2002. Hun hørte først noget fra psykologerne, da de senere meddelte, at M ikke ville være med længere.

P havde formentlig glemt de dårlige oplevelser, som hun har haft fra samvær med M, da hun var sammen med M hos psykologerne. Endvidere har det spillet en rolle, at S tog med P til mødet hos psykologerne, og at P er meget pligtopfyldende.

Det er hendes opfattelse, at P er meget knyttet til sine mindre søskende, og at det vil være forfærdeligt at flytte P. Hun har lovet P, at hun ikke skal flytte, hvis hun ikke selv vil.

Hun husker ikke, om M fremkom med et forslag til en samværsordning umiddelbart forinden landsretsdommen. Hun er ikke indstillet på, at M kan påbegynde et samvær i form af en gåtur med P, eller at M's mor kan være en form for bisidder. Det er grundlæggende hendes opfattelse, at det er hende, der skal vurdere, om det tilgodeser P's tarv at have samvær med M.

Hun har i forbindelse med fogedretssagen skrevet til fogedretten uden at inddrage sin daværende advokat. Det var ikke meningen, at M's advokat skulle have kendskab til henvendelsen, der havde til formål at gøre fogeden opmærksom på, hvordan P reagerede på udsigten til at skulle være sammen med M.

Hun vil i fremtiden stille som betingelse for samvær, at der skal være et møde mellem de voksne i de to familier, således at de kan tale ud om problemerne. M og C og deres barn D skal komme i hendes hjem nogle gange, således at de kan lære hinanden at kende. P skal først blive helt tryg ved M og hans familie, før P kan klare et samvær.

M har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke har set P siden fogedretsmødet i december 2001. Det var meningen, at der skulle have været samvær i begyndelsen af 2002, men den 31. december 2001 meddelte fogeden telefonisk, at hun havde fået et brev fra H og S, og at der skulle involveres en børnesagkyndig i sagen. H aflyste det oprindeligt fastsatte mødetidspunkt hos de børnesagkyndige, da hun ønskede, at S skulle være med til mødet. Han har accepteret denne betingelse. Et nyt mødetidspunkt blev fastsat, men to dage forinden aflyste H mødet, da S skulle i retten. Den børnesagkyndige oplyste, at der først kunne fastsættes et nyt mødetidspunkt 3-4 måneder senere af hensyn til H og S, der blandt andet skulle på ferie. Det var på den baggrund, at han valgte at opgive fogedsagen.

Det vil ikke være ideelt at flytte P uden videre, men han forventer, at problemerne kan overvindes, og at et udvidet samvær med H i den første tid vil kunne bidrage til en fornuftig løsning.

Han har gennem bekendte, der kender H og S, hørt, at de vil flytte til udlandet, hvis han får forældremyndigheden over P.

Landsrettens bemærkninger:

Det må lægges til grund, at appellanten siden landsrettens dom af 4. maj 2001 uden rimelig grund fortsat har modsat sig, at P har samvær med indstævnte i overensstemmelse med Statsamtets resolution, og at hun endvidere har afvist forslag fra indstævnte om samvær under andre former og i et mere begrænset omfang end det, som følger af Statsamtets resolution. Det må på denne baggrund frygtes, at indstævntes samvær med P, der har været afbrudt siden oktober 1999, også fremover afskæres, hvis appellanten beholder forældremyndigheden.

Herefter og efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, hvori indgår de børnesagkyndiges positive vurdering af samværet mellem indstævnte og P, findes det bedst for P, at forældremyndigheden overføres til indstævnte. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Højesterets dom.

I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hørsholm den 10. januar 2003 og af Østre Landsrets 10. afdeling den 11. april 2003.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Marie-Louise Andreasen, Poul Sørensen, Per Sørensen, Jytte Scharling og Lars Bay Larsen.

Appellanten, H, har nedlagt påstand om frifindelse. Indstævnte, M, har påstået stadfæstelse.

Den af byretten og landsretten omtalte børnesagkyndige undersøgelse blev - under landsrettens behandling af den tidligere sag om overførsel af forældremyndigheden - foretaget af psykologerne Bibi Wegler og Ruben Elgaard. I disses erklæring, som Østre Landsret modtog den 5. marts 2001, oplyses det indledningsvis, at undersøgelsen havde bestået af:

• Gennemgang af sagsakter,

• Indledende møde med forældrene hver for sig,

• Hjemmebesøg hos moderen og dennes mand - indeholdende observation af samvær mellem moderen, stedfaderen og P samt samtaler med de voksne og barnet hver for sig og sammen,

• Observation af samvær mellem faderen og P i vores klinik,

• Observationer af faderen og P i faderens hjem,

• Afsluttende samtale med faderen,

• Afsluttende samtale med moderen og hendes mand,

• Afsluttende telefonsamtaler med faderen og moderen.

I erklæringen hedder det i den sammenfattende vurdering:

»Vi vurderer, at begge forældre er i stand til at tilgodese P's behov, hver på deres måde, men at moderen har været og er den primære omsorgsperson for P.

Der er for os ingen tvivl om, at P er utroligt glad for sin fader og har haft et savn efter at have kontakt med ham. De ser ud til hurtigt at kunne finde nogle af de gamle samværsformer frem og således reetablere den oprindelige tætte kontakt. Begge er tydeligvis utroligt glade for at være sammen igen.

På trods heraf finder vi det nærmest utænkeligt at skulle flytte P fra hendes nuværende gode base hos moderen, idet hun her har etableret en tryg og rolig tilværelse med tæt tilknytning først og fremmest i forhold til moderen, S [stedfaderen] og lillebroderen, men også i forhold til det nærmiljø, hvor familien lever.

P er en veludviklet, følsom og klog pige, der trives og fungerer godt i sin nuværende tilværelse. Hun er utvivlsomt meget knyttet til sin fader, men det er vores vurdering, at det vil være overordentligt traumatisk for hende at skulle flytte. I den forbindelse er M's nuværende situation med et lille barn måske heller ikke helt ideel at skulle flytte P over til, idet både pladsforhold og det følelsesmæssige overskud er begrænsede.

Derimod finder vi det meget vigtigt, at der snarest etableres et regelmæssigt samvær mellem P og M, idet der mellem dem eksisterer følelsesmæssige bånd, der på trods af samarbejdsvanskelighederne mellem forældrene stadig er intakte.

Det er vores opfattelse, at samværet mellem P og M bør udvikles og optrappes gradvist, således at P kan føle sig tryg.«

Til brug for Højesteret er der tilvejebragt yderligere oplysninger.

Højesterets bemærkninger.

Det må lægges til grund, at H gennem flere år og uden rimelig grund har forhindret, at datteren P fik samvær med sin far, M, i henhold til den gældende samværsresolution.

Dette forhold skal efter ordlyden af og forarbejderne til § 13, stk. 1, i lov om forældremyndighed og samvær indgå med meget betydelig vægt i den samlede vurdering af, om det er bedst for barnet, at der sker overførsel af forældremyndigheden til den anden forælder.

Efter indholdet af den børnesagkyndige erklæring, P's alder og det i øvrigt oplyste om P's forhold, herunder tilknytningen til moderen, som hun altid har boet sammen med, og til de 3 halvsøskende, som P også bor sammen med, finder Højesteret det imidlertid efter en samlet vurdering betænkeligt at anse det for bedst for P, at forældremyndigheden overføres til M.

Højesteret frifinder herefter H for påstanden om overførsel af forældremyndigheden over P.

Thi kendes for ret:

H frifindes.