Tvangsfjernet 9-årigt barn hjemgivet til psykisk syg mor, der havde tilkendegivet helt at ville overlade pasningen til barnets mormor.

Resume:
Pigen P, der var født i 1994, havde siden november 2001 været anbragt uden for hjemmet uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver, M, der led af paranoid schizofreni, og som havde været indlagt på psykiatrisk hospital. P, der var anbragt på børne- og ungdomspensionen B, besøgte hver weekend M's mor, MM, der var 60 år, og som havde været pædagogmedhjælper siden 1977, og tilbragte også ferier hos hende. Efter at kommunen i begyndelsen af 2004 anbragte P i samme familiepleje som P's lillebror D, så MM kun P, når hun var på besøg hos M. P havde ifølge en indberetning fra plejefamilien haft det dårligt siden anbringelsen i plejefamilien. På baggrund af bl.a. indberetninger fra B lagde landsretten til grund, at P i høj grad havde haft gavn af den tætte kontakt til MM, og - under fremhævelse af bl.a. en erklæring fra MM's arbejdsplads, en vuggestue - at MM, der havde stor forståelse for P's følelsesmæssige behov, i høj grad var kvalificeret til at varetage den daglige omsorg for P. En samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder M's tilkendegivelse af sine intentioner om helt at overlade pasningen af P til MM, førte til, at betingelserne i lov om social service § 42, stk. 1, nr. 1 og nr. 4, jf. 2. punktum, ikke længere var opfyldt. P blev derfor hjemgivet (dissens af 1 voterende).

Sådan er selve dommen:

V.L.D. 20. april 2004 i sag afd. B-0183-04

(Kurt Rasmussen, Elisabeth Mejnertz, Laila Nitschke (kst.) med børnekyndige dommere).

M (adv. Amdi Møller, Horsens, e.o.)

mod

Den Sociale Ankestyrelse (Km.adv. ved adv. Mikkel Holm Nielsen, Kbh.).

Den 13. januar 2004 tiltrådte sagsøgte, Den Sociale Ankestyrelse, at Børn og unge-udvalget i Horsens Kommune den 13. november 2003 havde truffet beslutning i medfør af servicelovens § 42, stk. 1, 1. pkt., nr. 1 og nr. 4, jf. 2. pkt., om fortsat anbringelse uden for hjemmet af sagsøgerens datter, P, der er født den - - - 1994. Ankestyrelsen tiltrådte endvidere, at genbehandlingsfristen i medfør af servicelovens § 43 var fastsat til 2 år. - - -

Ved skrivelse af 20. januar 2004 begærede sagsøgeren ankestyrelsens afgørelse indbragt for Vestre Landsret, og sagsøgte indbragte herefter ved skrivelse af 22. januar 2004 sagen for landsretten.1)

Sagsøgeren har for landsretten nedlagt påstand om hjemgivelse af P - - -

Sagsøgte har påstået stadfæstelse af ankestyrelsens afgørelse.

- - -

Sagsøgerens advokat har fremlagt erklæring af 8. januar 2004 fra - - -, hvoraf fremgår, at MM har været ansat i institutionen siden august 1977, og at institutionen giver MM den bedste anbefaling.

Sagsøgeren har b.la. forklaret, at hun går på et dagcenter, der er tilknyttet psykiatrisk afdeling. Hun får fortsat medicin. Hun har jævnlig kontakt med nogle gode venner og er ofte sammen med sin mor og sin søster. - - -

Samværene med P går godt. Hun ser P hver anden fredag i to timer i sit hjem. Kommunen har forbudt, at P kommer hos sin mormor, men mormoderen kommer somme tider på besøg, når P er på samvær. Hvis P hjemgives, skal hun bo hos sin mormor, idet sagsøgeren er klar over, at hun ikke er rask nok til at kunne tage sig af P. Mormoderen vil kunne give P tilstrækkelig pleje, og da der er tale om kendte omgivelser, vil P ikke få problemer med at flytte fra plejefamilien til mormoderen.

Sagsøgeren er fuldstændig uenig med lægerne på psykiatrisk afdeling i den diagnose, de har stillet. I 1997 havde hun en abort, hvilket bevirkede, at hun fik det psykisk dårligt. Hun fik psykologbehandling. Tidligere havde hun ikke fået psykisk behandling.

MM, sagsøgerens mor, har forklaret, at hun har arbejde som pædagogmedhjælper og bor alene. - - -

Medens P var på [børne- og ungdomspensionen], kom P på besøg hos hende i stort set alle weekender og ferier. Efter aftale med kommunen besøgte hun M sammen med P, og da M blev udskrevet, kom M på besøg, når P var hos hende. Dette gav ingen problemer. Hun har ikke haft stridigheder med M efter indlæggelsen. Hun er 60 år, men kan godt klare at have P boende. Hun kan give P professionel bistand, eventuelt således at P under opholdet hos hende får yderligere professionel bistand. Hun er positivt stemt over for en ordning, hvor plejefamilien kunne fungere som aflastningsfamilie for P. Hun synes, kommunen har tilsidesat hensynet til P til fordel for D. Hun er bekymret for P's følelsesmæssige udvikling, fordi P ikke har fået mulighed for at kunne tro på, at »der er noget, der holder«. For tiden ser hun kun P, når P er på samvær hos M. Kommunen har afslået hendes anmodning om at få P på besøg, fordi hun ikke har villet sige til P, at hun er enig i kommunens beslutning om at anbringe P i plejefamilie.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Påstanden om hjemgivelse af P:

Fire voterende:

Sagsøgeren har erkendt, at hun på grund af sin psykiske sygdom ikke selv kan varetage pasningen af P, og hun har erklæret, at P - hvis hun hjemgives - skal bo hos sin mormor, MM.

Efter oplysningerne om P, herunder indberetningerne fra [børne- og ungdomspensionen], må det lægges til grund, at P også efter den tvangsmæssige anbringelse uden for hjemmet i høj grad har haft gavn af den tætte kontakt med sin mormor. Efter indberetning af 11. marts 2004 fra plejefamilien må det videre lægges til grund, at P har det dårligt, og vi finder det overvejende sandsynligt, at en væsentlig del af årsagen til dette er, at den tætte kontakt med mormoderen er blevet afbrudt.

Såvel efter indholdet af kommunens afslag af 23. juli 2003 på godkendelse som privat plejefamilie til MM som efter indholdet af skrivelse af 8. januar 2004 fra [MM's arbejdsplads] må det lægges til grund, at MM i høj grad er kvalificeret til at varetage den daglige omsorg for P. Endvidere vidner MM's forklaring for landsretten og det, der i øvrigt er oplyst om hendes omsorg for børnebørnene, om, at hun har stor forståelse for P's følelsesmæssige behov.

En samlet vurdering af disse omstændigheder - herunder sagsøgerens tilkendegivelse af sine intentioner om helt at overlade pasningen af P til mormoderen - fører til, at betingelserne i lov om social service § 42, stk. 1, nr. 1 og nr. 4, jf. 2. punktum, for fortsat at anbringe P uden for hjemmet uden sagsøgerens samtykke ikke længere er opfyldt. Vi stemmer derfor for at tage påstanden om hjemgivelse til følge.

En voterende:

Af de grunde, Den Sociale Ankestyrelse har anført for sin afgørelse, finder jeg, at betingelserne for fortsat anbringelse af P uden for hjemmet uden sagsøgerens samtykke fortsat er opfyldt. Jeg stemmer derfor for at stadfæste ankestyrelsens afgørelse.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.