Udtrykket normalsamvær vil du jævnligt støde på. I dette indlæg bliver der givet nærmere oplysning herom.

I § 17 i lov om Forældremyndighed og samvær bestemmes, at Statsamtet træffer efter anmodning afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet. Afgørelsen træffes efter hvad der er bedst for barnet.

Der står altså i loven ikke noget om hvilket omfang samværet skal have - heller ikke tilnærmelsesvis. Under lovens forberedelse blev drøftet om der i loven skulle angives nærmere retningslinier, hvad der kunne være meget der talte for. Konklusionen blev imidlertid at man afstod derfra af to grunde. Først den, at statsamtets vurdering i den enkelte sag på uhensigtsmæssig måde blev bundet. Dernæst, at omfanget i tidens løb kunne ændre sig i takt med at den almindelige opfattelse i samfundet ændrede sig.

En sådan lovgivningsteknik betyder ikke at Statsamterne har frie hænder. Af lovens forarbejder fremgår, at omfanget af samvær i normale tilfælde var oplyst og blev lagt til grund som en praksis, der blev forudsat fulgt også i tiden fremover. Sådanne lovforarbejder er bindende for administrationen.

Et andet forhold der gør at der dannes en et normalsamvær er en almindelig lighedsgrundsætning. Det lige skal behandles lige. Statsamterne kan ikke vilkårligt behandle ens tilfælde på en forskellig måde.

Med andre ord - normalsamværet er det samvær der kan forventes fastsat, når der ikke foreligger særlige omstændigheder.

Det nugældende normalsamvær er en kendt størrelse og har følgende indhold:

hver anden weekend,

en hverdag hver anden uge,

2 uger i sommerferien,

efterårsferie eller vinterferie, evt. på skift,

jul eller nytår, evt. på skift.

Om påske, pinse, St. bededag og Kristi Himmelfartsdag gælder, at helligdagene i forbindelse dermed tillægges weekendsamværet. Det vil generelt sige, at hvis der i tilknytning til en ordinær weekend er helligdage enten før weekenden eller efter weekenden, så udvides samværet med disse dage. For Kristi Himmelfartsdag bortses fra at den ligger på en torsdag, da fredagen efterhånden er almindelig fridag. Fredagen går altså med i denne samværsweekend. Hvis grundlovsdag ligger på en fredag eller en mandag går den ligeledes med i samværet denne weekend.

Den løse hverdag kan sammenlægges med weekendsamværet, således at det enten starter torsdag aften eller slutter tirsdag morgen.

Om sommerferien bemærkes, at hvis barnet ellers skal tilbringe sommerferien på institution, vil faderen normalt få en eller to uger mere, da samvær med faderen er går forud for at være på institution. Det hedder institutionsreglen.

Afvigelser fra normalsamværet kan følge af konkrete forhold, såsom forældrenes arbejdsforhold, barnets skolegang og fritidsinteresser, den geografiske afstand mellem forældrene og barnets alder. Barnet vil normalt ikke blive inddraget i beslutningsprocessen, da barnet ikke skal stilles over for et valg mellem dets fader og moder. Hertil kommer, at børn har en tendens til at skifte mening med korte mellemrum. I givet fald skulle så samværet hyppigt ændres efter barnets skiftende mening.

Om samværet går godt eller om barnet har det godt hos dets moder, falder som regel uden for den retslige regulering. Ansvaret herfor påhviler alene barnets fader og moder på ganske samme måde som det påhvilede dem da de boede sammen. Det påhviler altså ikke statsamtet eller noget andet offentligt kontor. Det er vigtigt for forældrene at være opmærksom derpå. Det er på den anden side heldigt, da forældrene er de eneste der kan løse eventuelle problemer.

Anders Chr. Jensen