Ny skilsmisselov påkrævet
Af advokaterne Birgitte Utzon og Annette Fabricius-Bjerre, Hovedvagtsgade 8, København
Det er urimeligt besværligt, tidskrævende og dyrt at blive skilt. Processen er for de involverede parter i forvejen smertelig og belastende, men det nuværende regelsæt hjælper dem ikke, snarere tværtimod. Derfor må vi have nye regler.
Systemet er besværligt
I dag er det således, at flere instanser har hver deres kompetence i skilsmissesagen. Statsamtet har kompetence til at bevillige separation og skilsmisse, hvis parterne er enige. Domstolene har den samme kompetence, såfremt parterne ikke er enige. Her kan man imidlertid ikke gå i gang med sagen, hvis der skal gives fri proces, før statsamtet har givet tilladelse . Skifteretten medvirker ved deling af fælles boet. Statsamtet kan fastsætte træffe afgørelse om samvær med børnene og udmåler størrelsen af ægtefælle- og børnebidrag. Fogedretten kan gennemtvinge Statsamtets afgørelser om samvær. Sagerne trækker ofte unødigt ud fordi den ene instans ikke kan træffe beslutning, før en anden instans har afgjort et andet delspørgsmål.
Man kan for eksempel ikke fra det offentlige få hjælp til bodelingen, før man er separeret eller skilt. Parterne i en skilsmissesag har ofte et stort behov for at få klarhed over netop deres økonomiske situation - hvordan skal boet deles - så de kan skabe sig en ny tilværelse..
Ved statsamterne er der ofte 6-8 ugers behandlings- eller ventetid, også selvom der ikke er reelle problemer i sagen. Statsamtets afgørelser kan påklages til Civilretsdirektoratet.
Er der ikke enighed mellem parterne, overgår sagen til domstolene, og dette vil som regel forsinke sagen i yderligere ca. 3 måneder. Hertil kan komme en eventuel anke til landsretten, som vil bringe domstolsbehandlingen op på en periode på ikke under 6 måneder.
Ved skifteretterne er der også ventetid. I skifteretterne afholdes ofte flere forligsmøder, hvor der ofte er en ventetid på en til to måneder mellem møderne.
En afslutning af skilsmisseprocessen kan således let tage et år, i de sager hvor begge parter ønsker en afgørelse. Det betyder med andre ord, at hvis en af parterne i en skilsmissesag ønsker det, kan processen trækkes ud og trækkes ud.
Det er også dyrt
I skilsmissesituationen har parterne som regel særligt brug for deres penge. De står typisk overfor at skulle etablere to husstande, men de er nu nødt til at bruge penge på skilsmisse processen.
Indledes et offentligt skifte ved skifteretten, skal man betale 2% af værdien af alle de aktiver man har, hus, bil og alt andet. Man kan alene få rabat for gæld i den faste ejendom - så skal man kun betale 1%. Man betaler med beskattede midler, og afgiften dækker ikke over en reel ydelse fra det offentlige. Det man får er en af skifteretten udpeget medhjælper - men denne skal betales ud over afgiften, og efter tidsforbrug.
Hertil kommer udgifterne til egen advokat. Dennes regning er endda belagt med moms. Som privat- person kan man hverken trække denne udgift eller momsen fra.. I modsætning til de fleste andre konflikter, som privatpersoner kan komme i, er der ikke her mulighed for retshjælpsforsikring/dækning.
Der er dog en mulighed for at opnå fri proces, som afhænger af ens løn, men man risikerer stadig, at boet skal betale omkostningerne - det vil sige en selv.
Systemet er forældet
De nuværende skilsmisseregler er ikke tidssvarende. Hertil kommer at der opstår flere og flere konflikter om skilsmisser og forældremyndighed. . 2003 var året med flest skilsmisser i Danmark.
Det stigende antal sager skyldes formentlig de forandringer der i øvrigt er sket i vort samfund. Familiemønstrene har ændret sig. Som regel arbejder begge ægtefæller udenfor hjemmet. Fædrene er langt mere involverede i børnene og også på en lang række andre områder har samfundet udviklet sig, siden de nugældende skilsmisseregler blev vedtaget.
På en række områder har vi set, at problemerne ikke har kunnet løses af statsamtet, men først endeligt afgøres ved domstolene eller skifteretterne. Dette taler også for en ny lovgivning på området.
Målet må være at man hurtigst muligt får styr på den nye livssituation efter en skilsmisse. Man skal kende sin økonomi (bodeling og evt. ægtefællebidrag), sin boligsituation, samt vide hvad der sker med ens børn (forældremyndighed og samvær). Alt for at man kan have mulighed for at overskue sin tilværelse og finde fodfæste på ny.
Skilsmisser er ofte baggrund for sygemeldinger, evt. misbrugsproblemer m.m. og også af den grund er det i det offentliges interesse, at denne personlige krise løses så kompetent og hurtigt som muligt.
Familieretssager er et speciale
En hurtig løsning kan ofte findes, hvis begge parter er repræsenteret ved familieretsadvokater, der er trænede til at varetage parternes interesser i netop denne type konflikter.
Mediation eller konfliktløsning ved mægling kan i et vist omfang allerede nu afbøde visse problemer. Parterne er ved denne konfliktløsningsform aktive deltagere i løsningen af deres problemer. Denne løsningsmetode er ofte hurtigere, billigere og bedre for parterne. For otte år siden begyndte en del familieretsadvokater at videreuddanne sig i mediation.. Allerede dengang var anvendelsen af mediatorer meget udbredt i England og USA.
Løsningen kunne være en familierets domstol
En arbejdsgruppe nedsat af Justitsministeriet afgav sin rapport den 15. december 2003, men gruppen kommer ikke med forslag til løsning af de problemer vi her påpeger.
Højesteretsdommer Marianne Højgaard Pedersen har for nylig været inde på tanken om etablering af mæglingshuse.
Vi tror løsningen er en ny lovgivning, der samler kompetencen fra skifteretterne, statsamtet og domstolene på et sted - en familieretsdomstol.
Denne domstol skal kunne træffe alle beslutninger om:
Familieretsdomstolen vil med fordel kunne anvende mediatorer til løsning af mange af disse problemstillinger.