Samværssabotage.
Beskrivelse af samværssabotage.
Det lyder eksotisk, men er det at den forælder, hvor barnet bor ved sine handlinger eller undladelser faktisk lægger hindringer i vejen for at barnet kan have kontakt med den an den forælder.
Sabotage kan gøres på mange måder. Nogle helt åben lyse, andre camouflerede. Åbenlys sabotage kan være at bopælsforælderen erklærer at barnet ikke bliver udleveret til sam vær. Det er sjældent. Hensigten skjules som regel.
En meget brugt måde er i form af usande udsagn. At barnet er sygt. At barnet ikke ønsker samvær. At barnet ud sættes for vold. At barnet ikke får god pasning. At barnet misbruges seksuelt. At barnet udsættes for farlige aktiviteter.
En anden brugt måde er at barnet fysisk ikke er til stede, når udlevering skal ske. Det sendes ikke i børnehave eller skole den dag. Det er ikke i hjemmet. Det sendes hen til en veninde. Det kan også fysisk være i hjemmet, men der bliver ikke lukket op.
En også udbredt måde er at tale negativt om samværsforælderen med den følge at der hurtigt hos barnet dannes det indtryk at det er livsfarligt at være på samvær og at samværsforælderen er et skadeligt udyr.
De mere rutinerede sabotører inddrager - udover barnet - en række myndigheder. Herved legitimeres sabotagen. Det kan være den kommunale forvaltning. Der søges om psykologrådgivning og aflastningsfamilie. Det kan være egen læge. Han vil ofte være villig til at erklære barnet sygt og i øvrigt erklære samvær farligt for barnet - alene på grundlag af en telefonsamtale med moderen. Det kan endelig være Statsamterne. På moderens begæring vil Statsamtet gerne tale med børn ned til femårsalderen. De følges ind af moderen og moderen sidder uden for døren. Det er en selvfølge at faderen ikke er bekendt med afhøringen og ikke bliver gjort bekendt med indholdet af samtalen. Det er en selvfølge at barnets oplysninger ikke kontrolleres.
Retsmidler mod samværssabotage.
Når der foreligger en resolution om samvær vil tvangsfuldbyrdelse kunne ske ved domstolene. Fogeden vil kunne pålægge tvangsbøder, bopælsforælderen vil kunne hensættes i forvaring og endelig vil barnet ved fysisk magt kunne udleveres.
I nogle lande er samværssabotage strafbart. Det er næppe den store trussel for sabotøren. Men for de medvirkende vil det have en afskrækkende effekt.
Endelig vil samværssabotage kunne stoppes ved at forældremyndigheden over barnet overføres til den anden forælder.
Denne løsning skal nu i det følgende nærmere belyses.
Gældende lovgivning indeholder bestemmelser om efterfølgende overførsel af forældremyndighed. Reglerne er i Lov om forældremyndighed og samvær.
Først § 13. Den angår det tilfælde, at forældremyndigheden ved godkendt aftale eller dom er hos den ene af forældrene. Bestemmelsen siger, at forældremyndigheden senere kan overføres til den anden, når der 1)foreligger væsentlige forandrede forhold og 2) når særlige grunde taler derfor - herunder at indehaveren af forældremyndigheden uden rimelig grund hindrer gennemførelsen af samvær.
Dernæst § 12, stk. 2. Den handler om den ugifte far, som ikke har del i forældremyndigheden. Forældrene har ikke boet sammen eller faderen venter nogen tid efter samlivsophævelsen med at rejse sag. Bestemmelsen siger, at forældremyndigheden kan overføres til ham. Kriterierne er de samme som i § 13.
Det er de tunge bestemmelser om overførsel af forældremyndighed. Der kræves meget. Først en væsentlig ny situation. Det vil der ofte være. Dernæst at en overførsel er påkrævet for at barnet ikke - længere - udsættes for meget uheldige livsvilkår. Det er - i sabotagesituationen - at barnet hindres i at have kontakt med den anden forælder samt den idelige belastning af barnet, der følger af moderens sabotagevirksomhed.
De grundlæggende hensyn, der står imod hinanden, er på den ene side hensynet til at barnet bliver i vante omgivelse med samme bolig, skole, kammerater, fritidsinteresser m.m.
På den anden side at tilsikre barnet kontakt med den anden forælder og hindre at barnet vedvarende udsættes for belastning fra moderens sabotagevirksomhed.
Domspraksis.
Det nævnte lovgrundlag giver kun nogle retningslini er. Hvis man derfor skal danne sig en begrundet opfattelse af reglernes indhold, må man undersøge retspraksis. Selv det er ikke helt enkelt. Der indgår ofte i den enkelte sag flere momenter. Dommenes beskrivelse af de faktiske forhold er ofte summarisk. Indholdet af børnesagkyndige erklæringer udelades af og til helt.
Der foreligger 25 domme siden 1996, hvor de nuværende regler trådte i kraft.
I denne fremstilling er de opdelt i grupperne A til F. Først ses på grupperne A til E, senere på gruppe F, der handler om situationen ved samlivsophævelse eller straks efter.
A. Domme, hvor der er ikke-samvær, men af grunde, der ikke kan lægges bopælsforælderen til last. Overførsel sker ikke. 3 domme. Se bilag A.
B. Domme, hvor der er ikke-samvær af ringe omfang, kortvarig tidsperiode og barnet kun i ringe omfang påvirket. Overførsel sker ikke. 1 dom. Se bilag B.
C. Domme, hvor der er ikke-samvær, både kortere og længere tid, men samvær genoprettes under retssagen. Overførsel sker ikke. 5 domme. Se bilag C.
D. Domme, hvor der er ikke-samvær af betydeligt omfang og barnet skadeligt påvirket. Overførsel sker. 6 domme. Se bilag D.
E. Domme med ikke-samvær i lang periode, bopælsforælder psykisk afvigende. Overførsel sker ikke. 2 domme. Bilag E.
Analyse af domsmaterialet.
En stillingtagen til et konkret tilfælde må starte med at fastlægge om tilfældet kan henføres til litra A, B, C eller E. Situationen er i disse tilfælde ret entydig. Man kan selv følgelig ikke på forhånd vide om bopælsforælderen under retssagen vil genoprette samværet. Det må bero på en vurdering ud fra et nærmere kendskab til denne. Er der forventning herom, kan det være en grund til at rejse sag.
Den vanskelige og tunge tilfældegruppe er litra D. Der sker overførsel her efter en afvejning. Højesterets dom i Postbudsagen synes at have rykket retspraksis et godt stykke henimod en lempeligere overflytningspraksis. Der er som regel andre momenter i sagen end selve samværssabotagen. Fast inventar er i sagens natur en skadelig belastning af barnet. Bopælsforælderens forældreevne synes at være noget nedsat i de fleste til fælde.
Faderens forhold skal være rimeligt i orden. Der tænkes ikke så meget på bolig, job og lignende forhold, som på faderens åndelige indretning. Hvis faderen kan befrygtes at gentage samværssabotagen med modsat fortegn, er man jo lige vidt og overførsel vil savne mening. Også andre tegn på nedsat forældreevne vil kunne hindre overførsel.
En hel fast regel kan ikke angives. Men der må som minimum være 4 klare tilfælde af sabotage, 2-3 fogedsager og tidsperioden må ikke være under 1 år.
Forbedringssagerne - litra C - er en stor gruppe og virkningen af forbedring er entydig - bopælsforælderen redder sagen på stregen. Det må betyde, at sag om overførelse virker som et motiverende tvangsmiddel. Udsigten til måske at miste fm får moderen til at opgive hendes forehavende. Hvis bopælsforælderen på den anden side ikke "forbedrer" sig, men selv under retssagen udviser sabotage, vil hendes mulighed for at beholde fm være væsentlig formindsket.
Betydningen af samværssabotage ved samlivsophævelse eller kort efter.
I sagens natur kan sabotagen i denne situation kun have foreligget en kortere tid. Derfor får samværssabotagen i denne situation mest betydning som grundlag for en prognose.
Der er i denne situation tale om den første tildeling af forældremyndighed. Hensynet til kontinuitet spiller derfor ikke samme rolle. Barnet står alligevel for at skulle ændre sine livsvilkår.
Regelgrundlaget omtaler da heller ikke samværssabotage, men nøjes med i almindelige vendinger at anvise forældremyndigheden efter hvad der er "bedst for barnet".
Reglerne findes også her i Lov om forældremyndighed og samvær. Det er § 9 om ophør af fælles forældremyndighed. Og det er § 12, stk.1 om ændring af forældremyndigheden ved samlivsophævelse for den ugifte fader uden del i forældremyndigheden.
Om § 9 bemærkes, at den omfatter ophævelse af fælles forældremyndighed både ved samlivets ophør og senere. Hvis det sker senere, vil samværssabotage indgå i afgørelsen på samme måde som i overførelsessager efter § 13. Det fremgår af lovens forarbejder.
Domspraksis.
Der er 8 domme i denne tilfældegruppe. Se bilag F.
Analyse
Samværssabotage tillægges stor betydning og bestemmer ofte udfaldet. Særlig hvis barnet føres til udlandet. Her vil der være store vanskeligheder med at skaffe sig samvær af ved fogdens hjælp. Domstolene vil prøve at tage problemerne i opløbet.
Roskilde i januar 2003.