Fra: Landsforeningen Et barn To forældre, Østervang 75, 4000 Roskilde.
Til: Familieministeriet Stormgade 2-6, 1470 København K
Roskilde, den 9. januar 2005
Høringssvar til forslag til lov om forældremyndighed og samvær og flere andre love(udmøntning af kommunalreformen).
Generelle betragtninger.
1. Større afstand til borgerne. Lovforslaget har sit udspring i strukturreformen, der indebærer at de nuværende 14 statsamter nedlægges og erstattes af 5 regioner. Det giver umiddelbart ikke anledning til ændringer - udover at der opstår en større geografisk afstand mellem myndigheden og borgerne. Den kunne i forvejen være stor med statsamterne, men bliver nu væsentlig større. Det er problematisk for en myndighed, hvis arbejde forudsætter at borgerne møder personligt op.
2. Lejlighed til reform. Det aktualiserer tankerne om at flytte de familieretlige sager fra statsamterne til domstolene, særlig den meget særegne myndighed, der er tillagt statsamterne til at fastsætte omfanget af samvær. Det er rent dømmende virksomhed, der indholdsmæssigt og organisatorisk hører hjemme hos domstolene, hvor de øvrige familieretlige spørgsmål befinder sig. Derved ville der opstå en enstrenget myndighedsordning med betydelige fordele til følge.
Det påpeges af adj. professor Svend Danielsen i Tidsskrift for Familieret, 2004, side 81 og frem, at Danmark er det eneste land, hvor kompetencen til at træffe afgørelser i forældremyndighedstvister og samværstvister er tillagt forskellige myndigheder og at denne ordning er en medvirkende årsag til et langt større antal myndighedsafgørelser i Danmark end de øvrige skandinaviske lande.
3. Oprindelsen. Det er uvist, hvorfra lovforslagets ide er kommet. Det påpeges af højesteretsdommer Marianne Højgaard Pedersen i tidsskriftet Lov og Ret, nr. 6, 2004, side 10-12, at der ikke ligger et kommissionsarbejde bag. Det er selvsagt uheldigt for en reform, der forventes at skulle virke i lang tid fremover. Samme højesteretsdommer påpeger stærkt behovet for at forældremyndighed og samvær behandles samlet - en enstrenget ordning.
4. Flere forlig?. Lovforslaget synes at have som hensigt at søge flere sager løst ved aftalemæssige løsninger mellem forældrene. Tanken er smuk, men forudsætter at de hidtil gældende regler har været mangelfulde. Det er ikke tilfældet. Tværtimod er der nu rige muligheder for hjælp til aftalemæssige ordninger - både ved statsamterne og domstolene samt ved private rådgivere.
Foreningen kan ikke påpege så meget som et tilfælde, hvor manglende forlig kan henføres til manglende hjælp.
5. Økonomien? Udgifterne for det offentlige er angivet til 28,3 mio. i 2007 og derefter 24,8 mio. årligt. En betydelig udgift. Det formenes dog, at reformen vil medføre en reduktion i udgifterne til advokatsalærer(fri proces). Det angives, at dette fald vil være på "ikke under 27 mio. kr. årligt". Altså forventes den øgede aktivitet hos Statsforvaltningen dækket af et fald i udgifterne til fri proces.
Foreningen skal tillade sig stærkt at understrege, at antallet af sager ved domstolene ikke kan antages væsentligt at falde. Tværtimod kan der komme en stigning, da det jævnligt ses at aktiviteten hos statsamterne medfører en optrapning af forholdet mellem parterne. Konklusion: en stor udgift og megen tid til ingen nytte.
6. Historieløst. Tilvejebringelse af en enstrenget ordning har været diskuteret siden midt i 50-erne. Der var almindelig enighed om, at det er fordelagtigt. Statsamterne på sin side har - som man kunne forvente - ønsket alle sager lagt over til sig og statsamterne tillagt domstolslignende træk.
Spørgsmålet blev gjort til genstand for et kommissionsarbejde som følge af kommunereformen i 1970(Ægteskabsudvalget af 1969, bet. nr. 7 i 1977). Ved denne blev de daværende statsamter stærkt reduceret og det blev overvejet at nedlægge dem. Hvad skulle der så ske med de familieretlige sager. Kommissionens flertal anbefalede overførsel til domstolene. Foreningen har udarbejdet en fremstilling, der kan hentes på foreningens hjemmeside: www.etbarntoforaeldre.dk/samtildom.htm.
7. Tidligere obligatorisk mægling. Obligatorisk mægling er ikke en ny ting. Det var ordningen indtil omkring 1980. Før der lå attest fra statsamtet eller en præst om forgæves mægling, kunne sagen ikke indbringes for domstolene. Ordningen blev ophævet, da den ingen virkning havde. Hvad fører Familieministeriet til at tro, at der nu pludselig kan forliges i højere grad end hidtil ? Oven i købet i toppen af en række forligstilbud, der er iværksat i de seneste år.
8. En bredspektret indsats. Foreningen har ved flere lejligheder påpeget behovet for en gennemgribende reform i det øjemed at nedbringe antallet af myndighedsafgørelse. Dertil kræves efter foreningens opfattelse en nøje gennemarbejdet bredspektret indsats. Heri måtte indgå som et vigtigt element en enstrenget myndighedsordning. Foreningen må med beklagelse konstatere, at hverken dette lovforslag eller den i efteråret 2004 gennemførte regelforenkling, er udtryk for en sådan målrettet indsats.
9. Falsk varebetegnelse. Der anvendes flere gange i lovforslaget udtrykket "enstrenget ordning". Det er en falsk varebetegnelse. Efter lovforslagets gennemførelse vil der ikke være en enstrenget ordning, idet - blandt andet - myndigheden til at fastsætte samværets omfang vil være hos Statsforvaltningen.
10. Tvungent forlig? Det er nødvendigt at påpege, at enhver forligelse forudsætter, at parterne frivilligt deltager i drøftelserne. Det synes som om man ved lovforslaget tror man kan opnå noget ved at rette sanktioner mod parterne. Det kan man ikke.
Heraf flyder med nødvendighed, at en parts begæring - både før og under sagen - omgående skal medføre at sagen afsluttes i Statsforvaltningen. Andet ville savne formål.
11. Holder forliget? Det er også nødvendigt at påpege at en part for med retsgyldighed at kunne deltage i forligsdrøftelser skal have fuld viden om gældende ret, skal have relevante forestillinger om hvad en dom ville falde ud til samt skal være i psykisk balance.
Et norsk undersøgelsesarbejde afdækker denne problemstilling. Undersøgelsen kan hentes på foreningens hjemmeside: www.etbarntoforaeldre.dk/ikkeveidindhold.htm.
Lovforslaget beskæftiger sig ikke med denne problemstilling. Man forestiller sig åbenbart, at Statsforvaltningen skulle kunne rådgive to parter med modstridende interesser. Det er ikke muligt.
12. Fortrolige forligsdrøftelser.Det er også stærkt påkrævet at påpege, at forligsdrøftelser er fortrolige. Det betyder selvsagt, at der ikke tages referat og at domstolen ikke senere kan gøres bekendt med drøftelserne. Det betyder også, at Statsforvaltningen ikke senere kan optræde som dømmende myndighed i spørgsmålet om omfang af samvær. Lovforslaget synes at ignorere disse helt elementære forhold.
13. Kommunernes rolle. Lovforslaget tager ikke højde for kommunernes rolle efter lov om social service. Kommunerne er ansvarlige for børn og unge. I praksis er kommunerne særdeles ofte på banen i sager, hvor barnets fader og moder bor hver for sig. Kommunen kan iværksætte forældreevneundersøgelser og kommunen(Børne- og Ungeudvalget) kan fjerne børn tvangsmæssigt. Børnesagkyndige undersøgelser hører naturligt hjemme i kommunerne, hvor en stor mængde oplysninger i forvejen findes.
14. Udlandet. Lovforslaget rejer særlige problemer, når ægtefællerne og børnene har tilknytning til udlandet. Der vil i disse tilfælde være behov for at ophøret af ægteskabet og de forskellige bestemmelser i tilknytning dertil, er fastlagt ved dom. Administrative afgørelser anerkendes generelt ikke i udlandet.
Derfor skal bestemmelser om separation, skilsmisse, forældremyndighed, ægtefællebidrag(både pligt og størrelse), størrelse af børnebidrag og samvær, kunne fastsættes ved dom.
Det medfører, at i sager med en udlandsrelation, skal sagen straks afsluttes og ex officio oversendes til domstolene. Det vil altså også skulle gælde, selv om der i øvrigt er enighed.
Bemærkninger til enkelte dele af lovforslaget.
15. Afgørelser om samvær, lovforslagets § 30 a. Heri fastlægges hvilken myndighed, der har kompetencen. I stk. 1 fastholdes statsforvaltningens kompetence.
Foreningen skal på det kraftigste fraråde at denne kompetence opretholdes. Herved hindres det tilsigtede enstrengede system. Borgerne vil således som hidtil skulle henvende sig til indtil 4 myndigheder for at få løst deres retsforhold - med et betydeligt tids- og pengeforbrug til følge. De flere samtidig arbejdende myndigheder er samtidig en alvorlig hindring for forligsmæssige løsninger samt for effektiviteten, idet sagen er ny for hver myndighed. Man ved ikke, hvad der er sket hos de andre myndigheder og må begynde forfra.
Foreningen skal tillade sig at påpege, at det er i strid med grundlæggende retssikkerhedsprincipper at overlade løsning af tvistspørgsmål til administrative myndigheder. Princippet er senest med stor styrke fastholdt i forbindelse med den nye Børnelov(faderskabssagerne).
Det er et fremskridt, at domstolene gøres kompetente til at fastsætte omfang af samvær, når det sker i forbindelse med ophør af fælles forældremyndighed eller overførelse af forældremyndighed. Det er imidlertid ikke meget værd, da afgørelsen senere kan ændres af Statsforvaltningen. Forholdet mellem et ved dom fastsat samvær og en senere begæring om ændring til Statsforvaltningen, vil skabe grobund for tvister om, hvorvidt der er mulighed for en ændring. Statsforvaltningen ved jo ikke, hvad der er sket i retssalen.
Foreningen skal tillade sig at foreslå, at Statsforvaltningens kompetence helt ophæves.
16. Midlertidige afgørelser om forældremyndighed, lovforslagets § 22. Efter forslaget skal statsforvaltningen kunne træffe afgørelse om midlertidig forældremyndighed.
Foreningen tillader sig at bemærke, at forslaget er uden reelt indhold. Hvis der skulle fremkomme begæring om en sådan afgørelse, vil den anden af forælder, straks forlange sagen afsluttet og indbragt for domstolene. Forligsmulighederne vil så nok kunne ligge på et lille sted !
Afgørelser af denne art anvendes end ikke af domstolene - undtagen i sjældne tilfælde. Det skyldes, at man derved foregriber den senere afgørelse. I steden fremskyndes den endelige afgørelse.
Foreningen skal tillade sig at foreslå, at sager hvori behov opstår, straks afsluttes og oversendes til domstolene.
17. Børnesagkyndige erklæringer, lovforslagets § 29 a. Efter forslaget skal Statsforvaltningen kunne lade udføre børnesagkyndige erklæringer. Det står ikke i loven, men fremgår af bemærkningerne, at det skal ske med "parternes indforståelse".
Foreningen skal på det kraftigste advare mod bestemmelsen. Et behov for en børnesagkyndig erklæring, vil være udtryk for at der er en sådan tvist, at sagen i steden skal afsluttes og oversendes til domstolene. Her vil domstolen tage stilling til spørgsmålet efter at parterne under strafansvar har afgivet forklaring og i øvrigt nedlagt deres påstande. Rettens beslutning vil normalt kunne kæres til Landsretten. Udførelsen af erklæringen vil i øvrigt ved domstolene ske under retsligt ansvar for undersøgeren og med iagttagelse af retssikkerhedsgarantier.
Med venlig hilsen
Foreningen Et barn To forældre
På vegne af hovedbestyrelsen
Anders Chr. Jensen